Nikolaj Fiske interview

Udelukkende afholdt. Landets mest stilede minirampe skater. Han har været med i et teaterstykke, hans bedste ven er mandlig model og han ved ikke en skid om zombier, måske nok inderst inde lidt af en prettyboy. Lad os håbe han bliver klar til indvielsen af cement Fælledparken.
Image


Forside foto af Sullivan Chedanne
 

Kim Møller: Fortæl om første gang du mødte Steen Kelså.


Fiske: Det har været på Israels Plads i '86, hvor Lau og Steen Kelså, NC tror jeg faktisk også var med, Søren Åby, Fowlie, Greve, Nicky, alle de gamle drenge var i gang med at slæbe et flyout ned på Strøget. Det tror jeg var en af de første gange jeg så ham. Så arbejdede han jo inde i Mills, den lokale skateshop i København, for mange år siden.

 

Image
Bs smith, Wonderland. Foto af Pierre


Så spoler vi hurtigt frem til årene inde i Klubben. Der er en læser der vil vide hvordan det var at være den lille inde i Klubben?


Det var sjovt, jeg har vel været en otte-ni år gammel, så jeg gik faktisk i fritidsklubben. Alt hvad der hed skateboard og alt sådan noget det hørte med til ungdomsklubben. Jeg betalte fritidsklub kontingent, men hørte egentligt til ungdomsklubben sammen med de store, hvis man kan sige det på den måde. Det var rigtigt, rigtigt sjovt, jeg var altid den lille.


De mobbede dig ikke?


Jo, er du sindssyg jeg blev mobbet. Jeg var den lille maskot dengang.


Det var det vi skulle høre.

Image
Nosegrind i hallen. Foto af Simon Dokkedal


Der er sket det, at jeg har spurgt folk hvad de gerne vil høre om dig og et af spørgsmålene er hvad du kan huske fra dine ture til Jylland back in the day.


Jeg har jo rejst meget med skateboarding. Jeg har være ude at se rigtigt meget. Jeg kan huske en tur med Bo, aka Pornobo. Bo kommer fra Fredericia og jeg har noget familie i Fredericia. Jeg mødte ham og en der hedder Jesper nede ved deres skateboard bane, jeg tror det hed Superfoss. Vi blev enige om at tage på Danrail, ligesom Interrail, hvor man bare tager rundt i Danmark. Så kan man sove på forskellige skoler og overnatte rundt omkring. Det var skideskægt, vi skatede hele Danmark fuldstændig i smadder. Det har nok været min sjoveste oplevelse med at rejse rundt med en, det har været med Bo.


Samme bruger spørger hvad du brugte overskuddet fra din valutahandel i Berlin på?


Det var en sjov tur til Berlin. Sidewalk teamet tog til Berlin for at skate til konkurrencen forrige år. Historien er så at jeg går sammen med Fridrik ned for at veksle tusind danske kroner så vi kunne få noget at spise, og selvfølgelig få nogen pils. Jeg tror vi var i tre forskellige banker og der var ikke nogen af dem der vil veksle den. Fridrik blev ved med at holde på at vi skulle prøve en bank til. Vi kommer ind i den sidste bank og jeg lægger mine tusind kroner på disken og manden nikker og smiler og jeg siger jeg gerne vil have den vekslet. Pludselig giver han mig en kæmpe stak sedler. Jeg tænker ikke umiddelbart videre over det, men tager pengene. På vej hen mod døre siger Fridrik så: ”er en euro ikke syv en halv?”. Så slår det mig. Jeg kom ud af banken med omkring femten tusinde danske kroner.


Hvad pengene gik til?

De gik til at feste og hygge os i Berlin. Da jeg kom hjem var jeg en tur i Spanien.


Og du har ikke hørt fra Europol endnu?


Jeg har ikke høre en skid for det. Det kan anbefales at veksle penge i Berlin.


Image
Ollie i krigszonen. North West don't front. Foto af Mark Shapira


Prøv at fortælle om det der teatershow.


Nøddeknækkeren er en gammel ballet, der er lavet om til et hiphop stykke, som egentligt var ret spændende. I oktober måned spurgte Thomas Madsen mig om jeg kunne tænke mig at være med i et teaterstykke i Århus. Jeg svarede at jeg ikke troede det var noget for mig, og måske han skulle prøve at finde en anden, fordi jeg havde arbejde og skole. Halvanden måned efter bliver jeg så ringet op af Thomas og han siger at gutten der skulle have spillet stykket han er blevet syg og om jeg ikke kan komme over og spille stykket. Det var svært at tage beslutningen med en uges varsel op til præmieren. Jeg havde to dage til at finde ud af om det var noget eller ikke var noget. Jeg rejste derover med en uge tilbage, hvor de andre havde været der i halvanden måned. Det var rigtigt hårdt, men det var spændende. Det var en god oplevelse. Det havde ikke så meget med skateboarding at gøre.


Image
Foto af Jan Jul


Var det der du begyndte at få problemer med knæet?


Jeg kom til skade med mit knæ på teateret. Efter et stykke kører jeg rundt på rampen. Danserne sad tit på scenen og strak ud efter en forestilling. Jeg kørte rundt og hyggede mig i bowlen. På et tidspunkt dropper jeg ned og så giver det er smæld i mit venstre knæ. To minutter efter at jeg har sat mig i bunden er mit knæ tre gange så stort. På skadestuen konstaterer de at jeg har fået en fibersprængning og sender mig hjem med besked om at putte noget is på. Efterfølgende kommer jeg til noget behandling hos en fysioterapeut og misser tre forestillinger. Så er det så heldigt at vi kommer ind i juleferien og jeg ligger med is på hele julen. Kan ikke rigtigt danse, kan ikke lave noget, ligger bare på sofaen med is på fire gange om dagen. Dagen før vi skal møde op på teateret igen er hævelsen i mit knæ faldet og jeg tager beslutningen om at tage tilbage til teateret, med fire forestillinger tilbage. Det var jeg ret glad for at jeg gjorde må jeg sige. Det var rart at møde op igen og det var vildt at se de andre skuespillere og dansere i ansigtet for de havde ikke regnet med at skulle se mig igen. Selvfølgelig var det vildt at gøre det med en skade i knæet, men jeg følte at når man starter på noget så skal man gøre det færdigt.


Image
Crooked i Horsens. Foto af Henrik Edelbo


Men det var så ikke en forstuvning.


Det var det så ikke, nej. Jeg har døjet med mit knæ siden første januar sidste år. Jeg har været til behandlinger, jeg er blevet opereret, for at sige det lige ud, det rene helvede, men har lige været til samtale hos en af Danmarks bedste kirurger og han har fundet ud af at det er mit forreste korsbånd og min menisken, der er noget galt med. Jeg skal opereres om cirka halvanden måned. Der er et halvt år genoptræning, men der skulle være grønt lys for at jeg kan komme til at skate igen. Det er dejligt, det er rart at få sådan en besked.


Det her siger mig ingen ting. Kan du huske giggen, Gigi?


Han er en af dem jeg har skatet rigtigt, rigtigt meget med inde i Thomas P. Hejles. Gigi er en sød fyr som gik i ungdomsklubben. Jeg tror han er en tre-fire år ældre end mig, han var rigtigt dygtig til at skate minirampe. Jeg lærte meget at ham og de andre inde i klubben. Jeg mødte ham faktisk for et stykke tid siden ude på Amager. Han har fået en søn, men skater ikke rigtigt mere, jeg tror han er model. Han er ret sød.


Tak fordi at du sagde han er sød, det glæder jeg mig til at se på skrift. En zombie-quiz til sidst. Det starter med et let spørgsmål og så bliver det sværere og så bliver det rigtigt svært.


Helt sikkert.


Hvordan henretter man en zombie?


Ryger ham skæv, stik ham en guldbajer.


Nej. Kan man nøjes med at amputere armen på en der er blevet bidt af en zombie.


Ja, det skulle være rigeligt.


Nej, det kan man heller ikke. Og nu den svære. Hvorfor spiser zombier hjerner?


Jeg ved det ikke, jeg er ikke så klog. Jeg er jo skateboarder.


Er du ikke også lidt af en prettyboy?


En prettyboy? Det ved jeg sgu ikke. Jo, det er jeg vel. Inderst inde i hjertet er der vel lidt prettyboy over mig.